23948sdkhjf

Nyheder fra Ford til bane og rally

Den ene baseret på Ford Focus, den anden på Fiesta-serien som rallybil, ligesom Fiesta-Trophy Cup med R2 1,6 skal køres i USA.
Ford Motor Co. præsenterede to nyheder på udstillingen i Los Angeles til sportsfolket. Den ene er en baneracer opbygget over den nye Ford Focus, der kommer til salg næste år. Den er udstyret med 2,0 liters EcoBoost motor, uden at opgive hvor mange hk motoren udvikler. Den skal allerede være med i den engelske BTCC-serie, British Touring Car Championship, i 2011. Bilen blev vist i en helt klar racerversion med alle påkrævede sikkerhedsdetaljer såsom styrtbøjle, ildslukning, Recaro sæder, sekspunkts sikkerhedsseler med mere.

Den anden nyhed i Los Angeles var Fiesta-serien opbygget som rallybil, som Ford allerede har besluttet at benytte. Den afløser Focus WRC versionen i VM-serien i rally 2011.

Interessant er også, at Ford introducerer en R2 Fiesta-Trophy Cup i Nordamerika, der af Ford omtales som den billigste bil at deltage med i rally 2011 "overthere".

Ford opbygger ikke selv bilerne klar til rally i USA. Det foretages af en partner i New Hampshire, Team O’Neil Motorsports. Den lille fem dørs Fiesta er samtidig ny medspiller på det nordamerikanske marked, som det er tilfældet med den nye Focus i de almindelige gadeversioner.

Fiesta R2 er udstyret med 1,6 liters Duratec Ti-VTC motor, der yder 170 hk, mod standardbilens 120 hk. Den har blandt andet fået tilført specielle stempler, knastaksel, forfinede ventilfjedre, indsprøjtningsdyser, oliekøler, Eibach fjedre, justerbare støddæmpere, bremseskiver og system fra AP samt en helt ny femtrins sekventiel transmission fra franske Sadev.

Ford har allerede testet den nye rallyversion i finaleafdelingen i WRC, Wales Rally, i november, og det er planen at deltage i den nye serie "WRC Academy" i seks europæiske WRC-afdelinger, der afløser VM-serien for Juniorer.

Motoren, som Ford benytter i de internationale serier i rally i Europa WRC og IRC, International Rally Challenge, er 1,6 liter med turbo og betydeligt flere hk.

Ford har været yderst aktiv i WRC-rallyserien de senere år, samt i IRC-serien, mens det er flere år siden, at man har oplevet Ford på banerne, hvor man nu lægger ud i Storbritannien, hvor Ford i øvrigt er bestseller blandt nye modeller år efter år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063