23948sdkhjf

Gamle dæk truer trafiksikkerheden

Super Dæk Service advarer om, at alle bildæk bliver hårdere og hårdere med årene og mister både vejgreb og bremseevne.
Foråret 2010 sætter en stensikker Danmarksrekord: Aldrig tidligere har så mange bilister skullet skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Skal der købes nye dæk? Eller kan de gamle klare en sæson mere? Det er det spørgsmål, mange bilister stiller sig selv netop nu. Og næsten alle søger svaret ved at checke dybden på dækmønstret, påpeger værkstedskæden Super Dæk Service, som gør opmærksom på, at der kan være en stor sikkerhedsrisiko forbundet med udelukkende at fokusere på mønsterdybden. Dækkenes alder spiller nemlig i sig selv en mindst lige så vigtig rolle for sikkerheden.

Ifølge Super Dæk Service har alderen en meget negativ indflydelse på dækkenes egenskaber. Gummiet bliver hårdere og hårdere med årene, og det resulterer på et tidspunkt i en næsten nylonagtig glat overflade. Det betyder reduceret vejgreb og bremseevne i både vådt og tørt føre. Derfor bør alle dæk ifølge Super Dæk Service skiftes, når de er godt seks til otte år gamle - også selv om der er masser af mønster tilbage. Dækkenes alder kan i øvrigt let tjekkes på det såkaldte DOT-mærke, hvor de første cifre fortæller, hvilken uge dækket er produceret, og de sidste cifre hvilket år.

Super Dæk Service opfordrer også bilisterne til at tjekke mønstret. Nye dæk har en mønsterdybde på cirka otte millimeter mm, og når mønstret er godt slidt, begynder dækkene at blive farlige og bør udskiftes. En mønsterdybde på under tre millimeter giver en markant forøget bremselængde og markant dårligere vejgreb i vådt føre. Er mønsterdybden under 1,6 mm, er dækket direkte ulovligt, påpeger Super Dæk Service, som har 52 afdelinger over hele landet og beskæftiger over 200 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062