23948sdkhjf

900 kilometer førerløs tur i Audi A7

Som en gimmick i forbindelse med elektroniskmessen CES, der i denne uge har været afholdt i Las Vegas, foretog tyske Audi en langturstest af en førerløs Audi A7 på motorvejen mellem Silicon Valley til Las Vegas – en køretur på 900 kilometer.
Ifølge Audi selv klarede Audi A7 3.0 TFSI quattro piloted driving concept sig fremragende på langturen. Bag rattet sad journalister, som efter sigende var imponerede over bilens pålidelighed, den naturlige køreoplevelse og den logiske betjening.

I to dage oplevede deltagerne fra pressen på enkeltetaper af omkring 160 km bilens kørefunktioner i forskellige situationer. I alt tilbagelagde de en distance på over 900 km i den offentlige trafik med den førerløse Audi A7. En erfaren testkører fra Audi var med på passagersædet under testkørslen.

Testbilen anvender forskellige sensorer fra serieproduktionen og sensorer, der er tæt på serieproduktion, til at registrere omgivelserne. Long-Range-radarsensorerne til Audi adaptive cruise control (ACC) og Audi side assist (ASA) samt to venstre- og højrevendte Mid-Range-radarsensorer på fronten og bagenden giver mulighed for 360-graders udsyn.

I singleframe-grillen og i hækskørtet er der integreret laserscannere. De leverer yderligere informationer til detaljeret registrering af statiske og dynamiske objekter. Denne redundans af sensordata giver mulighed for en løbende validering under kørslen i den selvkørende bil. Fire små kameraer på fronten og bagenden leverer informationer om de nærmeste omgivelser. Et 3D-vidvinkelvideokamera med høj opløsning, som vil blive en del af udstyret i den nye Audi Q7, overvåger trafikken foran bilen. Den anvendte sensorteknik er næsten klar til serieproduktion.

Det system, som anvendes i Audi A7 piloted driving concept, aflaster føreren ved kørsel på motorvej med hastigheder på mellem 0-110 km/t. Testbilen gennemfører automatisk vognbaneskift og overhalinger, og den kan også accelerere og bremse automatisk.

Før bilens selvkørende system når sine nuværende grænser, som eksempelvis er i bytrafikken, opfordrer det føreren til at overtage betjeningen af bilen. I den forbindelse aktiveres forskellige advarsler: visninger i førerinformationssystemet og i et særligt display, Central Status Indicator (CSI), farvede LED’er i bunden af forruden samt en akustisk opfordring til at overtage styringen af bilen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078