23948sdkhjf

Tung jura om Mekonomen lukning

Mekonomens lukning af 25 af sine 28 afdelinger i Danmark kort før jul har også skabt travlhed hos Dansk Bilbrancheråd (tidligere CAD), som tilbyder sine medlemmer juridisk assistance.

- Vi har fået et stort antal henvendelser fra medlemsværksteder under Mekonomen, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig juridisk til ændringerne, og det fik os til at sende et brev ud til alle værksteder, hvor vi kort redegør for juraen. Der er jo tale om om tung jura om for eksempel kontraktbrud og erstatning, så det er alvorlige problemer, siger direktør for Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.

- Traditionelt har der ikke været dialog mellem CAD/Dansk Bilbrancheråd og Mekonomen - heller ikke i denne sag, så vi har primært vores viden fra pressen og vores medlemsvirksomheder. Der har imidlertid været en enkelt kontakt, og vi har nu aftalt et møde med Pehr Oscarson fra Mekonomen på onsdag 7. januar, hvor de vil redegøre for sagen, siger Erik S. Rasmussen.

- Så sent som i dag (mandag 5. januar) har vi dog modtaget henvendelser fra frustrerede medlemsvirksomheder, som ikke føler sig informeret ordentligt om fremtiden af Mekonomen, og som synes, at det er længe at vente til et kick-off møde den 29. januar, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078