Efter konkursen i Schulz Biler retter bilbranchen skarp kritik mod konkurrencemyndighederne. Ifølge DI Bilbranchen kan en forsinket godkendelse have været afgørende for, at fusionsplaner strandede.
Onsdag begærede Schulz Biler i Nykøbing Falster sig selv konkurs. Dermed gik den planlagte fusion med Frimann Hansen Biler i vasken. Sammenlægningen var betinget af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte Bjarne Nielsens opkøb af en række bilhuse – heraf tre fra Frimann Hansen.