Tesla skruer op for produktionen på sin "Gigafactory" i Berlin efter stigende efterspørgsel på Model Y.
Elbilproducenten planlægger fra juli 2026 at øge produktionen af Model Y med 20 pct. Samtidig vil fabrikken ansætte yderligere 1.000 medarbejdere med opstart allerede fra maj.
Det fremgår af et Linkedin-opslag fra Andre Thierig, senior director på Teslas fabrik i Tyskland.