23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Grøn teknik og bedre bundlinje med dansk vandpoleringsmaskine

En vandpoleringsmaskine er ikke den mindste investering på værkstedet. Til gengæld er den blandt de hurtigste at tjene hjem. Aquanifes danskudviklede løsning fjerner snavs, rust og aflejringer på sekunder – uden støv, uden opløsningsmidler og uden at belaste arbejdsmiljøet.

Komponentafrensning er en fast del af hverdagen på autoværksteder. Ofte klares opgaven med stålbørste, sand- eller glasblæsning. Metoderne virker – men de støver, larmer og kræver udsugning, filtre og løbende vedligehold. Samtidig er der stigende fokus på partikler i luften og arbejdsmiljøet generelt.

”Traditionel sand- og glasblæsning sviner ikke bare på værkstedet, men også i arbejdsmiljøet. Der er støv, partikler og støj, og det er der naturligt mere og mere fokus på. Vandpolering fjerner den problematik fuldstændigt,” siger Svenning Tvede, grundlægger og indehaver af Aquanife.

Afrensning af få bremsekomponenter om måneden dækker leasingydelsen. Resten er fortjeneste.

Grundlægger og indehaver Svenning Tvede

Effektiv afrensning – uden slid

Aquanifes vandpoleringsmaskine arbejder med vand og hærdede glaskugler, der rammer emnet med høj energi. Effekten opstår, fordi vand ikke kan komprimeres, hvilket giver en effektiv afrensning uden at fjerne materiale fra komponenten.

Metoden er særligt velegnet til komponenter som bremseåg, hvor sand og glas kan klumpe sammen og skabe driftsproblemer.

”Et bremseåg skal ofte først affedtes kemisk, før det kan sandblæses. Det tager tid og giver ekstra arbejdsgange. I vandpoleringsmaskinen kan samme del renses på 20–30 sekunder – uden kemi,” siger Svenning Tvede.

Støjsvag og bygget til værkstedet

Maskinerne er designet og produceret i Danmark og udviklet specifikt til værkstedshverdagen. Kabinettet er stift opbygget, hvilket reducerer støj markant.

”Vi har arbejdet meget med konstruktionen, så kabinettet ikke fungerer som en resonanskasse. Det betyder, at man faktisk kan føre en almindelig samtale lige ved siden af maskinen, mens den kører,” siger Svenning Tvede.

Materialerne er rustfrit stål og genbrugsmaterialer, og sikkerheden er indbygget, så maskinen ikke kan køre med åben dør. Resultatet er en robust, brugervenlig og støjsvag løsning.

En investering, der giver mening

En professionel sandblæser koster typisk 20–30.000 kroner – ofte plus et dyrt udsugningsanlæg. Aquanifes vandpoleringsmaskine koster lidt mere, men kræver ingen udsugning, har lave driftsomkostninger og betydeligt bredere anvendelighed.

For mange værksteder er leasing indgangen. Med en månedlig ydelse omkring 1.200 kroner er regnestykket enkelt. Afrensning af få bremsekomponenter om måneden dækker udgiften – resten er fortjeneste.

Maskinen sælges i dag globalt og anvendes også i industrien. Pointen er den samme: Grøn teknik behøver ikke være en udgift – når den også kan ses direkte som et plus på bundlinjen.

FAKTA: Aquanife

Aquanife udvikler og producerer danskdesignede vandpoleringsmaskiner til autoværksteder og industri. Maskinerne anvender udelukkende vand og hærdede glaskugler til effektiv og skånsom afrensning af metaldele uden støv, kemi eller udsugning. Løsningen forbedrer arbejdsmiljøet, reducerer driftstop og sælges i dag til kunder over hele verden.

Se mere på www.aquanife.com

Kilde: Aquanife

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.375|