DET ER EN sand dødskamp, der i disse år foregår blandt autogrossisterne. Det går især hårdt ud over de mindre grossister, som bliver hårdt ramt af den intense konkurrence, der lige nu udspiller sig mellem de tre store grossister: FTZ, au2parts og AD Danmark.
DE TRE STORE grossister har betydeligt større muskler, når det gælder volumen i indkøb, automatiseret logistik og adgang til kapital. I denne avis fortæller FTZ's nye direktør i et interview, at den markedsledende grossist skal være skarpere på prisen. Så konkurrencen ser ud til at blive skærpet yderligere i 2026.