23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Tæt kundekontakt løser bilernes problemer

For den nystartede forhandler af kemiprodukter til autoværksteder er erfaring fra branchen et af de største aktiver i hans kundeservice.

Med varebilen lastet med de mest gængse produkter til autobranchen kører direktør i K Kemi Danmark, Kim Petersen Wandahl, landet rundt med sine produkter fra tyske WEPP (Værksteds Profi Program) & EMKA. Det er især additiver og renseprodukter til personbiler eller større motorkøretøjer, som han sælger til autoværksteder, industri og maskinforretninger.

- Jeg har jo 34 års erfaring fra branchen, så selvom mit firma kun har godt et år på bagen, kommer jeg ud til kunderne med stor erfaring. Det hjælper også meget på min tilgang, at jeg selv har en baggrund som mekaniker, fortæller Wandahl.

For med den lille varebil kommer han godt rundt til mange typer værksteder, og han brænder med egne ord for at være problemknuseren, der lige har det rigtige produkt til enhver situation.

- Jeg er vokset op med biler, min far var også mekaniker med eget værksted, og som ung hjalp jeg ham med mange reparationer og motorskift i datidens folkevognsbobler. Senere blev jeg udlært hos Mercedes, og det var dér, at jeg opdagede de tyske produkter, som kan bruges til at rense og løse problemer med komponenterne, fortæller han.

Vand er en ressource, som vi alle er afhængige af. Derfor er det et af vores hovedmål at udvikle vandbesparende vaskehaller og effektive bilplejeprodukter med mindst mulig brug af kemi

Rasmus Daner, Key Account manager i ISTOBAL Danmark.

Dagens helt på værkstedet

I mange år var han derefter sælger og direktør i det firma, han startede op i Danmark med salg af tyske TUNAP-produkter. Så selvom han nu er begyndt forfra med K Kemi Danmark, kommer Kim Wandahl med stor erfaring i netop pleje- og problemløserpodukter til autobranchen og i at tale med kunderne om deres udfordringer.

- Jeg er især glad, når jeg lige har det produkt, som løser et problem på værkstedet. Så er jeg jo dagens helt, fortæller han.

Han ser især fordelene ved at bruge plejeprodukter og additiver til motorer, som kan rense og pleje i stedet for, at man skal udskifte dyre dele og komponenter såsom partikelfilter, injektorer, EGR-ventiler mm.

- I dag ser vi et marked med flere el-biler, hvor det især handler om at servicere bremser og aircondition, og her har vi også de helt rigtige produkter, siger Kim Wandahl.

Med K Kemi Danmark har han udvidet sit sortiment til også at servicere lastbiler, busser og landbrugsmaskiner og andre større maskiner.

- Det er en spændende udfordring for mig, hvor der bl.a. er brug for flere løsninger, som man jo næsten ikke ser mere i personbiler. Lastbiler, busser og landbrugsmaskiner har lige så stort behov for pleje og vedligeholdelse.

En velsmurt forretning

Selvom Kim Wandahl kun har kørt rundt med sine WEPP & EMKA-produkter i et års tid, er han allerede godt i gang, har netop ansat en kontorhjælp, og var for nyligt blandt de bedste nye iværksættere i hans hjemkommune Aabenraa.

- Kommunen afholdt en kåring af Årets Iværksætter, hvor de fem bedste ud af 126 skulle præsentere virksomheden foran et dommerpanel. Der var jeg blandt de fem, og i alt blev jeg nummer tre, fortæller han stolt.

For han er vant til at kunne præsentere sine produkter foran et helt hold mekanikere, og så ser han selv sin baggrund som et særligt plus for hans kundepleje.

- Det er helt klart en fordel, at jeg kan give tekniske rådgivning, at jeg ikke kun er sælger men også har mekanikerbaggrund, siger Kim Petersen Wandahl.

Fakta om firmaet

K Kemi Danmark fra Aabenraa er startet i september 2023 af Kim Petersen Wandahl. Han forhandler serviceprodukter fra WEPP til alle motorkøretøjer og EMKA motorolier og hydraulikolier til personbiler, lastbiler, busser og landbrugsmaskiner. www.kkemi.dk

Leverandørguide Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web04