23948sdkhjf

LEDER: Kina driver udviklingen - også for de europæiske bilproducenter

Når de kinesiske bilkøbere gerne vil have en smartphone på hjul, så går udviklingen af nye biler i retningen af en smartphone på hjul. Også for de europæiske bilproducenter.

DEN NETOP OVERSTÅEDE bilmesse Shanghai Autoshow blev en manifestation af det, som efterhånden er ved at gå op for de fleste. Det er Kina, der for alvor driver udviklingen i bilbranchen. Det gælder både de kinesiske bilproducenter, der ligger i intens konkurrence med hinanden. Men det gælder også Kina som marked.


DERFOR ER SHANGHAI Autoshow også blevet den vigtigste bilmesse i verden. Det er her, at de største og vigtigste lanceringer af nye biler og nye teknologiske landvindinger finder sted.


AT DEN KINESISKE bilmesse er blevet den vigtigste bilmesse i verden skyldes til dels, at de kinesiske bil- og batteriproducenter er længst fremme i udviklingen af de nyeste teknologier. Men en anden årsag er, at det kinesiske marked er verdens største og vigtigste marked for salg af nye biler. Derfor er det ikke længere blot de kinesiske producenter, der lancerer nye biler og produkter på messen. Det samme gør sig også gældende for europæiske bilproducenter med Volkswagen i spidsen.


VOLKSWAGEN LANCEREDE TRE nye modeller til det kinesiske marked på messen i Shanghai. Alle tre modeller så faktisk mere spændende ud end de modeller, som vi har på det europæiske marked. Pludselig står vi og savler over biler, som primært produceres til det kinesiske marked - og som vi bare kan håbe på, at den europæiske producent også vil producere til hjemmemarkedet. Det er den omvendte verden. Men Volkswagen har tabt så store markedsandele i Kina, at den tyske bilproducent virkelig skal tage sig sammen, for at tage kampen op med de kinesiske bilproducenter. For kineserne foretrækker ikke længere europæiske produkter.


EKSEMPLIFICERET MED MESSEN i Shanghai står det klart, at det er det kinesiske marked der er definerende for udviklingen af særligt elbilerne. Så når de kinesiske bilkøbere gerne vil have en smartphone på hjul, så går udviklingen af nye biler i retningen af en smartphone på hjul. Også for de europæiske bilproducenter.

Pludselig står vi og savler over biler, som primært produceres til det kinesiske marked

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063