Der er opbakning til regeringens forslag om skærpede krav til vinterdæk fra Taksatorringen, der som teknisk organisation takserer skader for en række mindre og mellemstore forsikringsselskaber i samarbejde med værkstederne.
Taksatorringen tager dog i en pressemeddelelse forbehold for, at ingen endnu kender alle detaljerne i regeringens lovforslag, som er sendt i høring. Det forventes at blive fremsat efter nytår og træde i kraft 1. juli 2025.