23948sdkhjf

Få overskud til APV og ESG

Din virksomheds udvikling begynder hos medarbejderen, og derfor er den obligatoriske APV et stærkt værktøj til at sikre trivsel, motivation og fælles mål. Hos ACordes har de specialiseret sig i at hjælpe små og mellemstore virksomheder med trivselssamtaler, APV og ESG i øjenhøjde – helt uden at bruge computerprogrammer.

Hos mange små og mellemstore håndværksvirksomheder kniber det med motivationen, når medarbejderne skal udfylde den lovpligtige APV. Kommer hjælpen udefra er det ofte i kraft af software, som virksomheden skal investere i, og som sjældent gør vejen til spørgsmålene i APV’en kortere for medarbejderen. Hos ACordes har de specialiseret sig i at tage ud til virksomhederne og hjælpe med APV’en.

”APV og trivselssamtaler er vitale redskaber for virksomhederne, fordi de handler om trivsel, sikkerhed og medarbejdertilfredshed, som alle har brug for på en arbejdsplads. Vi ved, hvor vigtigt det er for virksomhederne, at APV’en er i øjenhøjde og med spørgsmål, som medarbejderne forstår. Derfor tager vi ud til virksomhederne og afholder APV i fællesskab – det tager typisk 2½ time. Herefter bearbejder vi svarene og udarbejder en handleplan. Hos håndværksvirksomheder kan APV’en fx foregå om morgenen til fællesmødet, inden medarbejderne tager ud til deres opgaver,” siger Anette Cordes, stifter og indehaver af ACordes, der hjælper små og mellemstore virksomheder på Sjælland, og hun uddyber:

”I mødet med medarbejderne opstår dialogen og muligheden for at stille spørgsmål. Vi oplever værdifuld videndeling mellem medarbejderne, når vi mødes til APV. Det kan være svende, der fortæller lærlinge om, hvad de skal være særligt opmærksomme på i forhold til sikkerhed i arbejdsdagen eller dialogen om, hvorfor særligt sikkerhedsudstyr, der er stillet til rådighed af mester, skal bruges i nogle arbejdssammenhænge.”

Vi ved, hvor vigtigt det er for virksomhederne, at APV’en er i øjenhøjde og med spørgsmål, som medarbejderne forstår. Derfor tager vi ud til virksomhederne og afholder APV i fællesskab – det tager typisk 2½ time. Anette Cordes, stifter og indehaver af ACordes

Krav til APV

ACordes tilbyder forskellige serviceaftaler, så virksomhederne får fulgt op på APV’en, der er lovpligtig for virksomheder med mindst en ansat. Et af kravene til APV’en er, at der skal afholdes arbejdsmiljødrøftelse minimum en gang om året, og APV’en skal gennemgås mindst hver 3. år, eller når der sker betydelige ændringer i arbejdsmiljøet eller arbejdsprocesserne.

”Vi hjælper virksomhederne med kravene til APV’en, udarbejder dagsordener, referater og handleplaner,” siger Anette Cordes.

Kemien skal være i orden

Arbejder virksomheden med kemiske produkter, skal der også udarbejdes en Kemisk risikovurdering.

Hos ACordes oplever de, at virksomhederne ofte ikke ved, at de faktisk har kemi, som skal redegøres for.

”Vi hjælper virksomhederne med alt det tidskrævende arbejde. Vi henter sikkerhedsblade hjem på kemiske produkter, udarbejder risikovurdering og rapporter og sørger for at følge op,” fortæller Anette Cordes.

ACordes afholder også trivselssamtaler og trækker på et netværk af kompetente samarbejdspartnere, som kan hjælpe, hvis en medarbejder har behov for at håndtere fx stress.

Få hjælp til ESG

I arbejdet med APV og trivselssamtaler har et stigende antal virksomheder spurgt ACordes om hjælp til ESG-rapportering, der siden 2024 har været lovpligtig for store virksomheder. ESG-rapportering handler om, at virksomhederne skal rapportere om tre dimensioner af bæredygtighed; miljø, det sociale område herunder menneskerettigheder samt ansvarlig selskabsledelse (ESG).

”Selvom SMV’er ikke er lovmæssigt forpligtet til at dokumentere deres ESG arbejde, vil de blive stillet over for krav fra kunder, samarbejdspartnere og banker, særligt når reglerne træder I kraft for de mellemstore virksomheder fra januar 2025, hvilket vil have indflydelse på konkurrenceevne og finansieringsmuligheder,” fortæller Anette Cordes og uddyber:

”Jeg har uddannet mig indenfor ESG-rapportering, så jeg er klar til at hjælpe de små og store virksomheder godt i gang med ESG, så de er forberedte. For mange virksomheder kan det være svært og uoverskueligt at komme i gang, men vi kan hjælpe med at bryde ESG ned i relevante og spiselige portioner for den enkelte virksomhed,” forklarer Anette Cordes.

Læs meget mere om rådgivning i øjenhøjde på www.acordes.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078