23948sdkhjf

Bilsalg i fremgang i hele Skandinavien

Alle tre markeder for personbiler i Skandinavien gik frem i oktober – derimod kørte varebilerne i bakgear.

Der var vækst i personbilsalget i alle tre skandinaviske lande i oktober måned 2024. I Norge er væksten størst med en stigning på næsten 30 procent. Salget i Danmark voksede med små 9 procent, mens det i Sverige nærmest var status quo men en beskeden vækst på 0.8 procent. De viser de seneste tal fra bilstatstik.dk

- Vi følger tæt med i udviklingen på både det norske og det svenske marked. Derfor er vi også glade for, at vi i oktober måned alle kunne glæde os over et stabilt salg, der endda bød på en hel del fremgang for nordmændenes vedkommende. Vi er meget tilfredse med den stabilitet, vi har oplevet på det danske marked i år, som også gjorde sig gældende i sidste måned, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Andelen af elbiler i salget har været stigende igennem hele året, og i oktober måned udgjorde elbiler 61,3 procent af det danske bilsalg. Det er den højeste andel af elbiler i Danmark til dato. I Norge har elbilerne overtaget næsten hele markedet og udgjorde i sidste måned 94 procent af bilsalget. Den svenske elbilsandel er mærket af, at de politisk vedtagne incitamenter til at vælge elbil er blevet fjernet, og derfor var deres andel på 35,3 procent - et fald på 2,1 procentpoint sammenlignet med oktober 2023.

I Norge var det i Toyota bZ4X, der var den bedst sælgende personbil i oktober, mens det i Sverige var pluginhybriden Volvo XC60, mens det i Danmark var Skoda Enyaq.

Mens salget af personbiler gik strygende i oktober. kan det samme ikke siges om salget af varebiler. Det gik tilbage med 10-11 procent i henholdsvis Norge og Danmark og med hele 30 procent i Sverige. I Danmark blev der i oktober indregistreret 2.077 nye varebiler - 263 færre end i september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22