23948sdkhjf

Danmarks største bil-transportør rammer en halv milliard: Nu går jagten ind på nyt marked

Den førende virksomhed i Danmark inden for biltransport, Dansk Auto Logik, kan se tilbage på et regnskabsår med vækst på både top- og bundlinje. Nu er sigtekornet rettet mod Sydeuropa. 

Den danske biltransportør Dansk Auto Logik, der tidligere på året hentede Semler-profilen Jens Nordestgaard Andersen ind som ny topchef, kan se tilbage på et 2024, der har budt på vækst både i omsætning og i indtjening.

Selskabet leverer nemlig endnu et positivt resultat i 2024 på 56,1 mio. kr., hvilket er en stigning på over 50 procent i forhold til 2023, hvor overskuddet landede på 37,1 mio. kr.

Tilsvarende har også omsætningen taget et hop opad og rammer 531 mio. kr. mod 444 mio. kr. i 2023.

Og det er da også en tilfreds ledelse, der gør status i årsrapporten.

- Resultatet anses som værende meget tilfredsstillende. Året har været præget af væsentligt højere aktivitet end forventet. Hele året har været præget af et meget højt aktivitetsniveau i både Sverige og Danmark. 

Der vil i den kommende tid være fokus på at udvide netværket til større dele af Europa. Årsrapporten for Dansk Auto Logik

- Det har været alle forretningsområder der haft ekstraordinært travl og alle forretningsområder har dermed bidraget til det forbedrede resultat.

Sydeuropa er næste mål

Og selvom det altså er særdeles gode tider at være autotransportør i, så kan forretningen blive endnu større i de kommende år, skriver ledelsen i årsrapporten.

For import og eksport af biler er stigende, hvor elbiler som bekendt er meget efterspurgte i Danmark, mens brændstofbiler ofte sælges til en højere pris ude i Europa.

Og den kage agter Dansk Auto Logik at få en endnu større bid af.

For hidtil har autotransport til og fra Danmark især været fokuseret på Norden og Centraleuropa, men det geografiske område skal nu udvides, skriver Dansk Auto Logik.

- Der vil i den kommende tid være fokus på at udvide netværket til større dele af Europa således, at vi også kan understøtte vores kunders behov for at få transporteret biler mellem Danmark og Sydeuropa.

For at sikre den fortsatte høje kvalitet, forventes der fremadrettet etableret nye mindre terminaler omkring de fire store byer i Danmark. Årsrapporten for Dansk Auto Logik

Flere terminaler

Blandt Dansk Auto Logiks andre indsatsområder er etableringen af flere mindre terminaler rundt i landet, udover de to hovedterminaler, som selskabet har i henholdsvis Vamdrup og i Ringsted.

- For at sikre den fortsatte høje kvalitet, forventes der fremadrettet etableret nye mindre terminaler omkring de fire store byer i Danmark. Dette skal medvirke til at øge belægningen på autotransporterne samt give muligheder for at anvende mindre autotransportere i byerne.

En sådan terminal skulle allerede have været etableret i 2023, men det lykkedes ikke, skriver selskabet videre.

- Vi forventede sidste år at den første miniterminal i Aarhus vil blive etableret sidst i 2023. Det lykkedes ikke på grund af massivt regnvejr som udsatte arbejdet med at kunne etablere belægningen. 

- Dette er først lykkes i foråret 2024 og ibrugtagningen af pladsen er først sket i det nye regnskabsår. Udover over pladsen i Aarhus er pladsen i Ringsted udvidet og der tilkøbt mere jord ved terminalen i Vamdrup.

Tidligere Semler- og FTZ-profil scorer nyt topjob

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.569