Jørgen Dahl Pedersen om salget af livsværket: - Sommetider er man nødt til at tænke med hovedet i stedet for hjertet
Det er med vemod, at Jørgen Dahl Pedersen har solgt familievirksomheden Dahl Pedersen A/S, der er nyforhandler af Volvo, Renault og Dacia. Men han er omvendt ikke i tvivl om, at beslutningen er den rigtige. Og det er der flere grunde til
Der sprang en mindre bombe i det danske forhandlerlandskab, da det i sidste uge blev meldt ud, at den store milliard-koncern Nielsen Car Group var nået til enighed med bilforhandleren Dahl Pedersen A/S om at overtage de tre Volvo, Renault og Dacia-nyvognsforretninger i Skive, Holstebro og Viborg.
Og nu fortæller Jørgen Dahl Pedersen til Motor-magasinet lidt flere detaljer om, hvorfor han sammen med konen Lene Dahl Pedersen og medindehaveren Jesper Hvas nåede frem til den beslutning at afhænde livsværket nu.