Ford-opkøb på plads: - Der kommer større og færre forhandlere
Nic. Christiansen Gruppen og Ford Motor Company har nu underskrevet en endelig aftale, der sikrer den danske bilkoncern importen af det amerikanske mærke i Danmark. Topchef Niels Vrist Bertelsen varsler større, men færre forhandlere.
Tilbage i december sidste år annoncerede den store Kolding-baserede bilkoncern Nic. Christiansen Gruppen, at den ønskede at overtage importen af Ford i Danmark.
Og nu, 9 måneder senere, er der endelig underskrevet en aftale med Ford Motor Company.
Det fortæller topchef i Nic. Christiansen Gruppen, Niels Vrist Bertelsen, til Motor-magasinet.