Bilproducenter fra USA og Europa taber markedsandele i Kina, som er det største elbilsmarked i verden. Samtidig møder Kinas egne bilproducenter fremgang, når det gælder salget indenrigs.
Det skriver Finans.
Amerikanske GM havde for seks år siden 15 pct. af det kinesiske marked, i producentens andet kvartal 2024 lå den andel på 6,4 pct. Volkswagen stod i 2020 for 19,3 pct. af bilsalget i det kinesiske marked, i 2023 var andelen faldet ned til 14,5 pct.