Salget af varebiler steg en smule i juni, hvor der kom 2744 ud på vejene – et plus på 3,8 procent. Til gengæld fald antallet af brugtregistreringer med 12,6 procent og udgjorde 6158 stk. Det viser tallene fra bilstatistik.dk.
Det er fortsat Ford Transit, der er duksen. Den opnåede et salg i juni på 414 stk., hvilket er en markedsandel på godt 15 procent. Men to nye modeller fra Renault stormer frem, Renault Master havde en fremgang på 117 procent i juni, mens Renault Traffic gik 62 procent frem. Ford Transit er også den mest populære brugtregistrerede varebil, mens Volkswagen Transporter og Mercedes Sprinter følger lige efter – det er i øvrigt samme top 3 som i nysalget.