Landets bedste rustbeskyttelseskæde - intet mindre. Det mener indehaveren af den store nordsjællandske rustbeskytter Farum Pava Center ApS, Jacob Pociot, bliver resultatet af den nye fælles strategi mellem leverandøren Pava Produkter A/S og landets 40 Pava-centre.
Ifølge strategien skal otte forskellige Pava-centre fremover repræsentere alle centre i et forretningsudvalg og et marketingsudvalg – fire i hver. Farum Pava Center deltager i forretningsudvalget, som udvalgt repræsentant blandt kædens centre. Motor-magasinet har talt med Jacob Pociot for at høre ham om hans syn på ændringerne og det nye setup i rustbeskyttelsesbranchen.