Det er ganske vist først til april – men Autoteknik 2024 er allerede ved at melde udsolgt til seks spændende workshop-dage landet over om elbiler på værkstederne.
Arrangementet finder sted i Fredericia, Aalborg og Hvidovre, og arrangør er Bosch og FTZ, der får hjælp af skolerne TEC og TechCollege samt Ketner Teknik, Sika og Modstrøm.