Fra nytår må værksteder eftermontere LED-pærer i biler, der ellers har haft halogen som lyskilde. Det er konsekvensen af den seneste synsvejledning fra Færdselstyrelsen.
Gennembruddet skyldes, at de tyske myndigheder i september godkendte såkaldte konstruktive ændringer på over 450 af de mest solgte fortrinsvis europæiske bilmodeller, så det blev lovligt såvel at sælge som at køre med LED-pærer i biler, som ellers oprindeligt var forsynet med halogenlygter. En godkendelse i et EU-land medfører automatisk, at den også gælder i andre EU-lande. I øjeblikket har omkring 20 europæiske lande også godkendt montering af LED-pærer.