23948sdkhjf

Kritik af ny klimalov: Vil skævvride transport og arbejdsmarkedet

SMVdanmark håber, at en ny klimalov, med en regning til fossil-bilister, ikke bliver stemt igennem.

Det vil gå ud over erhvervslivet i småbyerne, hvis det lancerede forslag om en ny klimalov bliver vedtaget. Det mener brancheorganisationen SMVdanmark for mere end 20.000 små og mellemstore virksomheder, ifølge finans.dk.

Det forventes, at lovforslaget, som klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har fremsat, med nye kvoteregler for brændstoffer vil øge prisen på en liter benzin med 1,09 kr., mens dieselprisen tager et hop på 1,17 kr. Det vil ifølge SMVdanmark især ramme beboere og arbejdstagere på landet og i provinsen og dermed skævvride arbejdsmarkedet.

- Vi er bekymrede for, at man går for hurtigt frem. Det her vil gøre det endnu sværere for erhvervsdrivende i de små byer at rekruttere de medarbejdere, der er brug for, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, til finans.dk. Han understreger, at SMVdanmark ikke generelt er imod nye klimatiltag.

Den nye kvotelov ventes fuldt udrullet at koste bilejere op mod 4,7 mia. kr. om året, som konsekvens af nye EU-regler, fordi en bagvedliggende regning for køb af nødvendige CO2-kvoter ventes at sætte sig direkte i brændstofpriserne.

SMVdanmark foreslår at kigge på befordringsfradraget i forbindelse med lovforslaget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093