23948sdkhjf

Autolifte bygget til at holde – og til at løse enhver opgave

Stenhøj er specialist inden for totalløsninger, værkstedsindretning og servicering. Autolifte er en vigtig og efterspurgt del af sortimentet og dækker både sakselifte, to-søjlede og fire-søjlede lifte med høj fleksibilitet og lang levetid.

Den to-søjlede AUTOPSTENHOJ MAESTRO 2.35 NxT er den mest populære blandt de to-søjlede autolifte, fortæller Kjeld Hansen, Key Account Manager i Stenhøj, der har været i branchen siden 1980’erne.

”AUTOPSTENHOJ MAESTRO 2.35 NxT er den mest populære, fordi den er så universal og fleksibel. Den kan løfte op til 3,5 ton, uanset hvor langt armlængden er trukket ud. Det er vigtigt at være opmærksom på, for der er flere konkurrenter, der sælger autolifte, som de hævder også kan løfte 3,5 ton – men det kan de kun, hvis armen er trukket ind,” forklarer Kjeld Hansen.

Den asymmetriske opstilling af søjlerne gør det lettere at åbne bildørene uden at ramme liften. Søjlerne er udstyret med gummistop, der beskytter lakken, og der findes forskellige armlængder, så alle biltyper kan håndteres.

AUTOPSTENHOJ MAESTRO 2.35 NxT er den mest populære, fordi den er så universal og fleksibel. Den kan løfte op til 3,5 ton, uanset hvor langt armlængden er trukket ud. Kjeld Hansen, Key Account Manager i Stenhøj

OEM-godkendte autolifte

Søjleopbygningen i Stenhøjs autolifte, der er OEM-godkendte, er svejset op i stedet for at være lavet i bukkede stålprofiler. Ifølge Kjeld Hansen giver det en meget stivere konstruktion, som resulterer i en lydløs og vibrationsfri op- og nedkørsel. Indvendigt kører løftearmene på lejer, hvor andre producenter ofte bruger glidere i fiber.

”Vores lejesystem giver længere levetid og en markant mere stabil drift,” siger Kjeld Hansen.

Også spindlerne, der løfter bilen, er særligt konstrueret. De er koldvalsede – presset ud af ét stykke stål uden varmebehandling – hvilket gør dem ekstra stærke og slidstærke.

”Vi ser ofte lifte, der stadig fungerer efter næsten 40 år. Det kræver selvfølgelig service, men konstruktionen er bygget til at holde.”

Ifølge lovgivningen skal lifte sikkerhedsefterses årligt, men værkstedet kan selv stå for det, hvis der føres logbog. Stenhøj tilbyder både service og online logbog, så dokumentationen altid er i orden.

Fire-søjlede autolifte og sakselifte

Fire-søjlede autolifte bruges ofte til opgaver som sporing og syn, hvor bilen skal stå på sine hjul.

”En synsmand vælger altid en fire-søjlet, fordi det går hurtigere, og man slipper for at lægge sig under bilen for at sætte løftearmene,” siger Kjeld Hansen.

Fire-søjlede lifte fra Stenhøj kan løfte mellem 4 og 7,2 ton og findes med kørebanelængder op til 6 meter – nok til selv lange autocampere og kassevogne.

Sakselifte som Magix 30 og Magix 35 er ideelle til værksteder, hvor pladsen er trang, eller hvor man ønsker en ekstra lift til hurtige opgaver.

”De fylder kun bilens bredde og er ekstremt hurtige at løfte på. Mange bruger dem som dækskift-lifte ved sommer- og vinterskift,” forklarer Kjeld Hansen.

Til gengæld er de ikke optimale til elbiler, hvis batteripakken skal tages ud. Elbiler stiller særlige krav til lifte, fordi batterierne ofte fylder hele bilens bund. Her er den to-søjlede lift et oplagt valg, da den giver fri adgang under hele bilen.

”Hvis man skal fremtidssikre sit værksted, bør man have mindst én to-søjlet auto-lift,” anbefaler Kjeld Hansen.

Stenhøj leverer ikke bare lifte – de rådgiver også om optimal indretning af værkstedet.

”Vi hjælper med at placere deres lifte rigtigt, så de måske går fra kun at have to arbejdspladser, til at have tre på samme kvadratmeter. Vi måler op, tegner layout i tegneprogrammer og indplacerer både lifte, maskiner og arbejdsbænke, så alt fungerer optimalt,” siger han.

Om Stenhøj

Stenhøj er en førende specialist inden for totalløsninger, værkstedsindretning og servicering. Virksomheden har eksisteret siden 1917 og beskæftiger i dag omkring 70 ansatte. Med base i Barrit i Østjylland sælger og servicerer Stenhøj bl.a. lifte, kompressorer, dækmaskiner, sporingssystemer og alt andet, dit værksted har brug for. Stenhøj – også kendt som Nexion Northern Europe – er en del af Nexion Group, en international koncern og global markedsleder inden for en række førende brands til autobranchen.

Kilde: Stenhøj

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047