Forhandler-nettet strammes: Færre, men større forhandlere
Konsolideringer har i flere år været dagens gang i den danske autobranche. Forhandlingen af de forskellige bilmærker er blevet samlet på stadig færre hænder, og i det forgangne år har udviklingen for alvor fået fart på.
Det danske forhandler-landskab har i årets løb gennemgået en stor ommøblering, hvor flere forhandlere er blevet samlet på færre hænder.
Det sker ved at importører opsiger forhandlere, det sker ved direkte opkøb forhandlere imellem, og det sker ved fusioner og sammenlægninger. Alt sammen har det understreget den konsolideringsbølge, der nok har været undervejs i den danske bilbranche i årevis, men som i år for alvor har taget fart.