Renault siger farvel til 20 forhandlere – beholder kun fem forhandlerkontrakter
RN Danmark, der importerer Renault og Dacia i Danmark, foretager en efterårsrengøring og skiller sig af med 20 forhandlere og vil fremover kun have 32 udsalgssteder mod 59 i dag.
RN Danmark etablerer en ny forhandlerstruktur med implementering 1. maj 2024. Det betyder en markant ændring i netværksstrukturen for RN Danmark.
Indtil nu har RN Danmarks netværk bestået af 59 udsalgssteder fordelt på 25 forhandlerkontrakter. Fra 1. maj 2024 vil RN Danmarks netværk bestå af 32 udsalgssteder fordelt på bare fem forhandlerkontrakter.