Det kræver noget at skille sig ud fra mængden, når man deltager på en stor messe som Auto Show i Odense.
Men hos Avant Denmark, der også driver biludstyr.dk, fortæller salgschef Flemming Skou, at de alligevel gjorde forsøget ved at etablere en gigantisk stand for deres mange brands i sortimentet.
- Vi havde en 100 meter lang stand, og så kunne kunderne ellers gå ude i gangarealet og kigge ind i hver lille shop med de forskellige brands. Vi havde en produktkyndig ekspert i hver stand, så kunderne kunne få svar på spørgsmål, og det havde vi rigtig god succes med.