Ingen agenter her - K.W.Bruuns nye Kina-mærke
skal sælges af forhandlere
Kun seks måneder efter den danske lancering af Kinas ældste bilmærke, Hongqi, er K.W Bruun klar til at præsentere endnu et nyt kinesisk elbilmærke, Voyah. FTZ skal ikke som først planlagt servicere de elektriske biler.
Af Jens Høy
Det går stærkt hos K.W Bruun. Allerede et halvt år efter lanceringen af kæmpe-SUV’en Hongqi og inden det nye kinesiske mærke for alvor har gjort sig gældende på salgslisterne, er den danske importør klar med næste nye mærke.
Navnet er Voyah.
Præcis som med Hongqi er der tale om en bil fra en producent, der er ejet af den kinesiske stat, nemlig Dongfeng. Præcis som med Hongqi følger Danmark efter Norge, der har haft Voyah siden sensommeren sidste år.