Win on Sunday - sell on Monday, siger bilsælgeres mest kendte ordsprog. Og det gælder vel fortsat – men en variant af formuleringen står stærkere og stærkere og tegner salg af klassiske biler:
Vind den gang – sælg i dag.
To af landets eksperter på klassiske biler og på udviklingen i værdien af klassiske biler er begge redaktører – Frederik T. Frey på udgivelsen RetroRevyen og Peter Clausen på MotorClassic. Og de er enige om den seneste udvikling i priser på klassiske biler.