23948sdkhjf

Formel 1, Le Mans, alt der kører stærkt – Jan Magnussen om sin fabelagtige karriere

”I dag er det Big Mags fødselsdag…” Formel 1, Le Mans, VM i gokart, stjernen på Jyllandsringen. Jan Magnussen om at køre 800 racerløb og om at vinde de 200.

Du kan roligt nynne her:

”I dag er det Big Mags fødselsdag –

hurra, hurra, hurra –

han sikkert sig en gave får, som han har ønsket sig i år –

med dejlig chokolade og kager til!”

Racerkøreren Jan Magnussen fylder 50 år i dag. Og den gave, som han har ønsket sig i år, er at blive ved med at køre racerløb. At være stjerne på FDM Jyllandsringen, at køre Le Mans igen – det hele.

50 år og alligevel med en karriere, der strækker sig 35 år tilbage.

En tankefuld Jan Magnussen siger:

– Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har fået lov til at lave de sidste 35 år, er det egentlig lidt svært at tro på. Det giver mig faktisk en anelse gåsehud.

Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har fået lov til at lave de sidste 35 år, er det egentlig lidt svært at tro på. Det giver mig faktisk en anelse gåsehud. Jan Magnussen, racerkører

-Selvfølgelig er jeg stolt over at have opnået en masse fantastiske ting og store resultater. Men jo mere, jeg tænker over det, så er jeg mest af alt taknemmelig over at have fået muligheden for at opleve alle de ting.

-Det har naturligvis krævet en masse af mig selv som sportsmand og som menneske, men intet af det var lykkedes, hvis ikke jeg havde været omgivet af de rigtige mennesker undervejs. Det gælder både indenfor motorsporten, men også i min egen familie, som jeg skylder den største tak for, at jeg har kunnet lave det, som jeg holder mest af, sammen med dem, som jeg elsker mest, lyder det fra Jan Magnussen.

Fra VM i gokart til Le Mans

Jan Magnussen var blot 14 år, da han sikrede sit første verdensmesterskab i gokart, og senere fulgte yderligere to VM-titler, før han skiftede til racerbiler og brød igennem i international motorsport med et suverænt Formel 3-mesterskab i 1994. Denne præstation fik Formel 1-teamet McLaren til at ansætte danskeren som reservekører, hvilket førte til en løbsdebut i Japan i 1995.

Det var dog hos det nystartede Stewart Grand Prix – anført af den berømte tidligere verdensmester Jackie Stewart og dennes søn, Paul Stewart, at Jan Magnussen skulle få sit første fuldtidssæde i motorsportens kongeklasse.

Dette skete i 1997, men allerede efter halvanden sæson blev danskeren fyret fra det ikke så konkurrencedygtige holdt, hvilket imidlertid blev starten på en lang og glorværdig sportsvognskarriere.

Amerika og Corvette kaldte

Efter Formel 1-eventyret drog Jan Magnussen nemlig til USA, hvor han kørte for det legendariske Panoz Motorsports fra 1999 til 2002, før han i 2004 blev tilknyttet GT-teamet Corvette Racing – et samarbejde, som varede i hele 16 år.

Hos Corvette Racing har danskeren opnået nogle af sine mest berømte resultater, herunder fire klassesejre i 24-timersløbet på Le Mans (2004-2006, 2009), fem klassesejre i 12-timersløbet på Sebring (2006, 2008, 2009, 2015, 2017) samt en klassesejr i 24-timersløbet på Daytona (2015). Jan Magnussen har desuden vundet det amerikanske sportsvognsmesterskab fire gange (2008, 2013, 2017, 2018).

Bag Mag - han kører stærkt i alt

Talentet for at finde sig til rette i stort set enhver racerbil har gennem årene budt på forskellige opgaver for Jan Magnussen – fra IndyCar til NASCAR – ligesom han sideløbende med sine internationale aktiviteter også har prioriteret at være til stede på de danske og skandinaviske racerbaner.

Således har Magnussen tre gange sikret sig titlen i det danske DTC-mesterskab (2003, 2008, 2013), ligesom han de senere år også har deltaget i Porsche Carrera Cup Scandinavia.

I alt har Jan Magnussen kørt over 800 racerløb, og med næsten 200 sejre har danskeren altså vundet knap en fjerdedel af alle de ræs, han har stillet op i. Næsten halvdelen af alle løb, Jan Magnussen har kørt, har udløst et podieresultat til den hurtige dansker.

Fabelagtigt slet og ret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109