De næste tre år kommer der måske flere kinesiske biler på de europæiske landeveje.
I hvert fald hvis det står til Hongqi.
Inden 2028 vil det kinesiske bilmærke nemlig lancere 15 modeller i Europa. Det drejer sig om fuldelektriske og plug-in-hybridbiler, der skal rulles ud over 25 forskellige markeder.
Meldingen kom i forbindelse med lanceringen af deres nye elektriske SUV, EHS5, der blev præsenteret på den tyske IAA-biludstilling i München. Det skriver Automotive News.