Peugeot er mærket, der skiller sig ud. Det er kendetegnet ved at have mere udstyr end andre – og det er nok den varebil, som mest ligner en personbil i kørekomfort og udstyr. Sådan er det i hvert fald det image, som Peugeot gerne vil skabe.
Sandt er det, at udstyr er der masser af, og komforten er i top. Peugeot har også overført sit velrenommerede ”i-cockpit” fra personbilerne til Expert, som er den første 100 procent elektriske fabriksbyggede varebil fra den franske bilproducent.