Jan Magnussen – der jo også kører 24-timers Le Mans i år – kører på FDM Jyllandsringen i denne weekend.
Big Mag giver den gas med en årelang samarbejdspartner, når han sammen med sponsor Bauhaus stiller op i TCR Denmark. Racerkøreren har fornyet samarbejdet med den danske afdeling af den store tyske byggemarkedskæde, som dermed vil være synlig på Jan Magnussens køredragt samt på racerkørerens Cupra Leon Competición i hele 2023-sæsonen.