Populært sagt er en Lexus RZ en forfinet version af Toyotas bz4X, der har haft en meget svær start. Først var der risiko for, at et hjul kunne falde af, og de kommende måneder venter der opdateringer af modellen, der er massivt forsinket i forhold til planlagt. Sideløbende har Toyota fået tæsk for en lav rækkevidde i bilen.
Er den nye RZ bilen, som Lexus Danmark har ventet på?
Den kommende Lexus RZ er basalt samme bil som Toyota bz4X. Lexus-folkene har opdateret deres udgave for at undgå bz4X-problemerne med kort rækkevidde.