Ole Winther Auto A/S bliver autoriseret Iveco-forhandler med ”full range” serviceværksted i Herning efter at Thybo Biler er ophørt som Iveco-forhandler i byen sidste år.
Ole Winther har siden 2021 stået for salg og service af Ivecos varebiler, og når man nu også får de tunge Iveco-lastbiler ind i sortimentet, vil man flytte fra de nuværende lokaler i Lind til transportcentret HI Park. Her er der lejet lokaler og værksted hos Danske Fragtmænd.