23948sdkhjf

Leder: God dækdebat

Den ugentlige leder i autobranchens uafhængige fagblad gennem 48 år.

MOTOR-MAGASINET MENER:

DER ER AL MULIG grund til at tage den skelsættende og overraskende melding fra den store dækproducent Michelin alvorligt - altså at vi skal slide dækkene længere ned end de anbefalede 3 mm resterende dækmønster. Uden at gå på kompromis med sikkerheden. For tallene omkring miljøgevinsten taler deres tydelige sprog: Beregninger fra Ernst & Young viser, at udskiftning af dæk ved 3 mm mønsterdybde, i stedet for lovgrænsens 1,6 mm, vil medføre et merforbrug på 128 millioner dæk i Europa om året. Det svarer til ekstra ni millioner tons CO2 årligt og en merudgift for bilisterne på cirka seks milliarder Euro, alene i Europa.



NOGLE VIL MENE, at Michelin skyder sig selv i foden med sin udmelding. For selvfølgelig vil det medføre et mindre dæksalg, hvis det bliver udbredt at køre længere på dækkene. Men ved at tage teten, og samtidig anføre at kun kvalitetsdæk kan klare mosten mod asfalt som næsten slicks, laver Michelin et bemærkelsesværdigt marketing-stunt. I junglen af "bambus-dæk" i ringe kvalitet, som via Michelin nu bliver nedgjort, vil forbrugerne selvfølgelig købe kvalitetsdæk fra Michelin og andre premium-producenter i forventning om, at de kan slides helt ned og dermed give valuta for pengene. Godt tænkt, Michelin. Nu mangler vi bare at se, om også FDM, ADAC og andre kan slutte op om samme konklusioner. Og så mangler vi naturligvis at høre, hvordan de øvrige dækproducenter forholder sig til den nye dækdebat, som vi her på fagbladet naturligvis hylder og dækker journalistisk seriøst og åbent.



IMIDLERTID KAN MICHELINS MELDING, og måske en ny trend om at slide dæk mere ned, betyde konsekvenser for andre aktører i autobranchen. Som vi kan berette, er dæk-genvindingsvirksomheden Genan nu rekonstrueret og i fin gænge. Så længe der er dæk nok at recykle. Men med de enorme bjerge af dæk, der årligt kasseres i verden, skal Genan nu nok klare sig og kunne fodre sine grabber og overdimensionerede "persillekværne" i Viborg, som vi tidligere har besøgt og portrætteret. Vi ønsker både dækdebatten og Genan god vind og følger naturligvis begge tæt.



God læselyst og weekend!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125