23948sdkhjf

Danskerne leaser løs: 10.000 flere leasingbiler på to år

223.140 biler eller otte procent af den samlede danske bilpark er leaset. På bare to år er der kommet 10.000 flere leasingbiler i Danmark. Kunder efterspørger fleksible aftaler, mener landsdækkende udlejningskæde.

Danskerne leaser løs. På blot to år er der kommet 10.000 flere leasingbiler i Danmark, som nu udgør hele 223.140 biler og dermed otte procent af den samlede danske bilpark. Det viser den nye rapport ’Danskernes Biler’ fra AutoBranchen Danmark.

Efter et par år med mangel på mikrochips og reservedele samt lange leveringstider på nye biler, der hurtigt blev efterfulgt af krig og inflation og den dertilhørende økonomiske usikkerhed, overrasker det ikke, at leasing er i fremgang, mener Niels Bork, der er direktør i udlejningskæden Autokonzept. Firmaet er en værkstedskæde og udlejer desuden biler i alle størrelser gennem lokale autoforretninger i hele Danmark.

Her har man bevæget sig væk fra begrebet minileasing og bruger i stedet termen langtidsleje, hvor bindingerne er færre, og kravene til kunderne er mindre.

- Uanset hvor i landet, man spørger, er svaret det samme – hårde tider kræver fleksible aftaler. Både autobranchen og mange danskeres privatøkonomi gennemgår en uforudsigelig periode, og så er fleksibilitet alfa og omega for begge parter. Derfor er det også væsentligt, at aftalerne er mindre bindende og mere gennemskuelige, lyder det fra Niels Bork.

Forskel på leasing og leje

Langtidslejen går i al sin enkelthed ud på, at kunden lejer en bil over en længere periode ligesom i en leasingaftale. Det adskiller sig dog fra leasing ved, at ejerafgift og forsikring oftest er inkluderet i prisen, ligesom kunden ikke selv skal tænke på løbende service og reparationer. Ved leasing betaler man dette udover den månedlige pris, og samtidig skal man indgive langt flere oplysninger fra Skat samt tjekkes for eventuel historik i RKI.

- Vi vil gerne undgå at blive forvekslet med leasing og bruger derfor begrebet langtidsleje i stedet. Det er mere frit end ordinær leasing, men det er stadig muligt at leje en bil i op til 36 måneder til priser på niveau med leasingpriserne, fortæller Niels Bork.

Tilbage i 2017 kom der en række stramninger inden for genberegning, som medførte et relativt stort fald i antallet af leasingbiler. Det er sidenhen vendt, og det har således aldrig været flere leasingbiler på det danske marked.

AutoKonzept faciliteres af Værkstedernes Indkøbsforening.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111