Head of Operations til teknisk kommunikationsvirksomhed
Drift, strategi og udvikling går hånd i hånd i denne nyoprettede rolle som Head of Operations hos Jansson Kommunikation A/S. Her får du ansvar for både mennesker, projekter og processer – og mulighed for at præge en virksomhed i forandring.
”Vi styrker digitale kundeoplevelser”
Jansson Kommunikation A/S er specialister i intelligente kommunikationsløsninger til både offentlige og private kunder – herunder telefoni, kundeservice og samarbejdsplatforme.
Som Head of Operations kommer du til at spille en central rolle i udviklingen af en mere skalerbar og effektiv organisation. Stillingen er nyoprettet og rummer et bredt ansvar for personaleledelse, projektstyring, serviceleverancer og den daglige drift. Du får arbejdsplads i Vejle, og som en del af ledergruppen refererer du direkte til virksomhedens direktør.
Dine ansvarsområder bliver blandt andet at:
- Tage det overordnede ansvar for ledelse og udvikling af organisationens medarbejdere – både gennem tæt sparring med teamledere og ved at drive trivsel, performance og struktur på tværs af funktioner
- Sikre fremdrift og kvalitet i virksomhedens projektportefølje – herunder planlægning, ressourcestyring, opfølgning og samarbejde med salgsfunktionen
- Lede og videreudvikle serviceorganisationen med fokus på stabile leverancer, høj kundetilfredshed og løbende forbedringer
- Varetage økonomirapportering og budgetansvar på egne områder samt bidrage til transparens og lønsomhed i driften
- Udvikle og implementere effektive processer og systemer, der styrker virksomhedens skalerbarhed og interne samarbejde.