Hos ladeoperatøren Clever, der driver Danmarks største ladenetværk, vil man nu gøre elbilen endnu mere folkelig.
Det sker ved at lancere et nyt produkt til de elbilister, der har et lavt kørselsbehov og hovedsageligt lader derhjemme.
Produktet får navnet Clever Box og er en hjemmeladeboks, som både nuværende og kommende elbilister kan købe, fortæller produktchef Jacob Hviid Birkelund i en pressemeddelelse.