23948sdkhjf

Nye i spidsen i salg og på værkstederne - otte nyudnævnelser i autobranchen

Nyudnævnelser hos fx Keld Hansen Biler, Bjarne Nielsen, Semler og Toyota. Plus en spændende international anerkendelse fra Hondas verden.

au2parts

Regionschef Jakob Nyman hos au2parts Fyn fyldte 50 år den 31. oktober. Nyman kom til au2parts for små fem år siden, men er en erfaren hedder – han har arbejdet i branchen siden 1993.

Siden Jakob kom til au2parts Fyn, er afdelingen i Odense flyttet til nye, større lokaler, og der er etableret ny afdeling i Middelfart. Privat bor Jakob med Marianne i Rudkøbing på Langeland og benytter fritiden med familie, venner, ferie, ikke mindst skiferie.

Nymans 50-årsdag markeres fredag d. 18. november ved en intern reception i Odense-afdelingen på Fabriksvej 10, 5260 Odense S. fra kl. 12 til kl. 16. Kunder og venner af huset er velkommen til at komme forbi og få lidt godt til ganen og maven.

Bilforum - Herning

Tekniker Jakob Lieu Sommerlund fra Bilforum – Herning har netop opnået en international anerkendelse. Sommerlund placerede sig på en tredjeplads i Honda European Skills Contest 2022, og skal derfor også repræsentere Danmark og Europa ved Honda World Skills Contest i Japan i forbindelse med Hondas 75 års jubilæum.

I konkurrencen, som blev afholdt på Honda Academy i Erlensee, Tyskland, deltog 24 automobilteknikere, 22 motorcykelteknikere samt ni automobil-servicerådgivere fra alle Honda-afdelinger i Europa.

Keld Hansen Biler

Så er der ansat ny mekaniker hos Keld Hansen Biler, nemlig Daniel John Hansen.

Daniel John Hansen er udlært som automekaniker hos Arne Stubbe Automobiler A/S i Måløv.
I den sidste del af læretiden vandt han skolemesterskabet og regionsmesterskabet på TEC Hvidovre, hvilket resulterede i, at han blev deltager i DM i Skills.

Toyota Danmark

Claus Brønnum Fredholm har netop fået nyt job som retailer performance consultant, som det officielt hedder hos Toyota Danmark.

Claus Fredholm kommer direkte fra et job med remarketing hos Auto1-Danmark – auto1; en digital bilplatform. Her var Fredholm i forholdsvis kort tid, knap to år, mens han før da havde en 26 år lang karriere hos Skandinavisk Motor Co.

Her bestred han bl.a. jobs som fleet manager hos Volkswagen Danmark og senere det tilsvarende job for Skoda og Volkswagen Personbiler. På hans CV står også medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Uddannelse over flere perioder, senest på Copenhagen Business Acadamy, akadamiuddannelse.

Bjarne Nielsen

Cim Brun-Poulsen er startet som salgskonsulent med særligt brugtvognsansvar hos Bjarne Nielsen.

En lang række af forskellige jobs med salg af biler hos mange af de førende forhandlere har ført Brun-Poulsen frem til jobbet hos Bjarne Nielsen. Blandt forhandlere hvor Brun-Poulsen har arbejdet, er Ejner Hessel, Andersen Biler og Autohuset Ringsted samt Via Biler.

Brun-Poulsen har dog også erfaring med sig fra virksomheder i andre brancher – nævnt i flæng: Føtex, Jysk og Magasin du Nord.

Semler

Semler Gruppen har ansat Christian F. Borch-Olsen Bagerskov som implementerings- og udviklingskonsulent.

Bagerskov kommer fra et kort ophold hos Safe Online, hvor han var salgskonsulent, men inden da havde han et tilsvarende job hos Audi Danmark; så Bagerskov er jo kommet hjem igen, så at sige.

Inden sin stilling som salgskonsulent hos de fire ringe, havde Bagerskov et tilsvarende jog hos Andersen & Martini. Desuden har han haft job hos bl.a. Shell og 3.

Ejner Hessel

Ny værkfører hos Ejner Hessel A/S. Mathias Pedersen tiltrådte den 1. oktober som ny mand i spidsen på værkstedet. Pedersen kommer fra et tilsvarende job hos Gunner Due Biler.

Mathias Pedersen er uddannet på Roskilde Tekniske Skole og har tidligere i sin karriere haft job som automekaniker på to værksteder, først hos Gunner Due Biler – som han altså senere kom tilbage til som værkfører – og hos Andersen Biler.

Nissan Motor

Rasmus Lindbjerg er netop startet hos den danske Nissan-importør i sin nye stilling som Sales Marketing Trainee.

Lindbjerg er uddannet på Copenhagen Business Academy og har erfaring fra autobranchen fra Andersen & Martine, hvor han var salgskonsulent. Desuden har Lindbjerg arbejdet som målmandstræner hos FC København.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Undersøgelse skal fælde forsikringsbranchens automatsvar
Årets Bil-galleriet: Da ID.Buzz løb med det hele
Masser af overraskelser på listen over novembers bedst sælgende biler
Sådan sælges og serviceres de nye elbilmærker: Et elektrisk kludetæppe af løsninger
Corona afblæser Formel 1-grandprix i Kina næste år
Salgschef: Jeg handler ikke med biler - jeg handler med mennesker
Andre Nordiske Medier
Transportmagasinet
Leder IDAG
Søfart

Send til en kollega

0.094