Mikael Bjørnskov bliver ny Managing Director for FTZ. Han tiltræder senest 1. august og får samlet ansvar for koncernens danske forretning, herunder FTZ, Automester og CarPeople. Udnævnelsen betyder samtidig, at han indtræder i MEKO’s Groups øverste ledelse.
Det oplyser MEKO i en pressemeddelelse.
- Danmark er et af MEKO’s vigtigste markeder, hvor vi har nogle af landets mest kendte brands til værksteder og bilejere samt en meget stærk position at bygge videre på. Jeg er glad for at byde Mikael Bjørnskov velkommen til at tage det næste skridt sammen med vores kolleger og styrke vores position som den bedste partner for vores kunder, udtaler Pehr Oscarson, President and CEO i MEKO.