23948sdkhjf

Interview med FTZ-direktøren før den store messe

FTZ Messens vært er Sven Kristensen – koncernens adm. direktør. Han nærmest bobler ved tanken om at skulle til messe med kunderne; ”- men vi vil ikke vende det blinde øje til fremtiden,” som han siger. Derfor indbyder messen også til ”talks” med viden og inspiration om udfordringerne.

- Om jeg glæder mig til årets FTZ Messe? Om jeg gør! Vi skal jo mødes og lave forretning med rigtig mange kunder. Vi brænder jo for vores kunder.

Sven Kristensen, FTZ’s adm. direktør, bobler af forventning til den kommende FTZ Messe i Odense.

Men direktørens tone skifter hurtigt. For…

- Men der er udfordringer, der venter. Vi vil ikke vende det blinde øje til – vi tager situationen og fremtiden alvorligt.

- Derfor vil vi gerne hjælpe vores kunder. Vi har i øvrigt en ydmyg tilgang til dette, vi ved jo ikke alt om alt.

- Men vi vil gerne give viden og inspiration til messens gæster. Derfor har vi for første gang indført det, vi kalder for ”messe-talks,” forklarer Sven Kristensen videre.

- Vi har indbudt en række fagpersoner til at forklare om bestemte emner. Man kan som gæst på FTZ Messen melde sig til en ”talk” og høre de forskellige fagpersoner, ligesom man efterfølgende kan stille spørgsmål. Stille spørgsmål og få svar, stille spørgsmål og komme i dialog med virkelige specialister inden for hvert deres område.

Vi har indbudt en række fagpersoner til at forklare om bestemte emner. Man kan som gæst på FTZ Messen melde sig til en ”talk” og høre de forskellige fagpersoner, ligesom man efterfølgende kan stille spørgsmål. Sven Kristensen, adm. direktør, FTZ

- Vi vil gerne initiere at der er udfordringer på vej. Derfor denne nyskabelse på messen.

Direktørens valg

- Vi har altså en lang række talks, hvor vi holder oplæg i løbet af begge aftener med indlæg fra både interne og eksterne oplægsholdere. Til formålet har vi etableret en stor scene.

Hvilke talks glæder du dig især til?

- Jeg kan anbefale alle, men jeg vil gerne fremhæve tre: Generationsskifte og værkstedsoptimering ved Thomas Skovsager, Workshop 365, udfordringerne for de frie værksteder ved Henry Petersen, Bosch og endelig fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs talk.

- Alle tre områder er både vigtige og interessante. Skulle jeg kommentere på, hvad der vil fange mest interesse, så tror jeg, at mange har fået øjnene op for at værkstederne skal optimeres og gøres til rentable og moderne forretninger, hvilket vores koncept Workshop 365 til fulde dækker.

- Videre vil jeg pege på den viden, som Bosch stiller op med – den er også vigtig og vil kunne give et billede af hvad de frie værksteder skal forberede sig på.

- Men et must er naturligvis også Liselotte Lyngsø, som altid er god for et specifikt blik ind i fremtiden og Liselotte har jo hjemmebane i biler og mobilitet – så her er noget alle vil kunne få gavn af.

Værkstederne her og nu

- Lige nu er vi i en vanskelig tid for nogle værksteder har rigtig travlt, nogle mangler mekanikere mens andre mangler kunder. Men hvornår når vi tipping-point, funderer direktøren.

Lige nu er vi i en vanskelig tid for nogle værksteder har rigtig travlt, nogle mangler mekanikere mens andre mangler kunder. Men hvornår når vi tipping-point? Sven Kristensen, adm. direktør, FTZ

- Efter en tid med mangel på nye biler og derefter mangel på brugte biler er gennemsnitsalderen på biler på vejene steget.

- Og til sidst skal bilen jo på værksted til service eller reparation. Det er godt for eftermarkedet og det er godt for værkstederne. Spørgsmålet er bare hvornår vi når dette tipping-point?

- Men. Dette at gå på messe er jo stadigvæk også så meget andet. At se alle nyhederne – og forhåbentligt gøre en god handel.

Men var det ikke mere ligetil at I ”bare” bød på hotdogs og messetilbud?

- Vi er jo markedsledende, vi er de største på det frie eftermarked. Og det forpligter, synes jeg. Der er derfor vi bruger energi og penge på at hjælpe, forklarer FTZ-direktøren.

Et andet eksempel er vores akademi – det er jo jo også en del af dette at hjælpe vores kunder. Med akademiet vil vi gerne sikre, at mekanikerne ude på de frie værksteder er lige så veluddannede som i forhandlerdelen af branchen, pointerer Sven Kristensen.

Messe-talks - direktørens valg

FTZ Messen indbyder til en lang række såkaldte ”Messe-talks.” Blandt disse talks er:

Workshop365 v/Thomas Skovsager: Workshop 365 – Vejen til fremtidens værksted.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø: Dykker ned i trends og tiden vi er lige nu med inflation, krig, prisstigninger m.m. i forhold til forbrugeren, måden vi tænker mobilitet, måden vi tænker den gode service og måden vi tænker biler på.
Robert Bosch v/Henry Petersen: Udfordringer for de frie værksteder i forhold til: SGW (Secure Gateway) og SDA (Secure Data Access) + Ny lovgivning synshaller + Euro 6 + elbiler

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Bilimportører raser mod kampagne for delebiler
Black Friday splitter de danske grossister: Hvem gør hvad?
Vanvidskørsel: Audi konfiskeret under prøvetur
Svanemærket bilvask har skånet miljøet i 20 år
Disse autofirmaer har fået nye i toppen
I krisetid ringer danskerne til banken, når de køber bil
Andre Nordiske Medier
Transportmagasinet
Leder IDAG
Søfart

Send til en kollega

0.093