En olie-ekspert retter kritik mod PSA/Stellantis valg af olie til en række af deres motorer. Tynd olie øger risikoen for olielækage. Kritikken bakkes op af FDM, mens Stellantis-importør K.W.Bruun er uenig: - Den tynde olie når hurtigere rundt i tryksmøringssystemet og øger gennemskylning, siger importøren.
Af Kim Lesanner
En olietåge med et utal af typer olier, i kombination med downsizing og mange dårligt konstruerede motorer, udgør et problem for bilejerne.
Det mener bilistorganisationen FDM, der spiller op til værkstederne om at yde både god bistand med rådgivning og en professionel indsats, når det gælder om at sætte ind i tide over for olie-relaterede mekaniske problemer.