Danmark er et af de markeder, der trækker op, når Renault Group gør status over bilsalget i årets første ni måneder.
Koncernens personbilsalg herhjemme steg med 24,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Det fremgår af selskabets kvartalsmeddelelse, der blev offentliggjort torsdag.
Fremgangen står i kontrast til udviklingen i Europa samlet set, hvor Renault Groups personbilsalg faldt 3,1 procent. I Nordeuropa steg salget derimod seks procent, blandt andet drevet af vækst i Danmark, Tyskland og Storbritannien.