Fra nytår er landsformanden for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, ikke længere værkstedsindehaver efter 44 et halvt år – de seneste 31 år på den nuværende adresse på Amager. For Din Bilpartner Amager på Strandlodsvej, der egentlig hedder JA Auto ApS, skal erstattes af nybyggeri. Dermed kunne 65-årige Henrik Pedersen, der ikke har fundet et andet værksted at drive videre, ikke fortsætte som landsformand for brancheforeningen. Medmindre repræsentantskabet forleden i Thisted valgte at dispensere fra vedtægterne – hvilket skete med en overvældende håndsoprækning.
Henrik Pedersen må opgive sit værksted – får alligevel lov at fortsætte som landsformand
Din Bilpartner Amager må vige for ny bebyggelse. Henrik Pedersen fik på repræsentantskabsmødet dispensation til stadig at være landsformand for Dansk Bilbrancheråd, fremover uden værksted.