Kevin fylder 30: Har vænnet sig til Formel 1-cirkus
Kevin Magnussen, der onsdag den 5. oktober fylder 30 år, nyder at være en del af Formel 1. Og så giver det ham et andet syn på livet at have fået en datter.
Af Ritzau
Hele verden ser med, men det har han forlængst vænnet sig til.
Racerkøreren Kevin Magnussen, der onsdag den 5. oktober fylder 30 år, lader sig ikke påvirke af omverdenens pres og forventninger, når han en snes søndage om året sætter sig i sin Formel 1-racer og jagter point i kampen om verdensmesterskabet.