Elbiler: Kinesiske Nios første skiftestation klar til november
Slagelse får Danmarks første batteriskiftestation fra det nye mærke, Nio. Senere følger flere stationer – om de opføres af Nio selv eller i samarbejde med partnere er endnu ikke oplyst. Selve bilerne lanceres herhjemme i midten af oktober.
Af Jens Høy
Det nye kinesiske elbilmærke, Nio åbner inden udgangen af 2022 sin første batteriskifte-station i Danmark. Åbningen sker formentlig i november.
- Hvor de kommende swap-stationer kommer til at ligge, og hvornår vi kan åbne dem, afhænger bl.a. diverse godkendelser. Vores erfaringer fra Norge viser, at det godt kan være en langsommelig proces af få alle tilladelser igennem myndighederne, siger Head of User Development for Nio i Danmark, Anja Bruun Meineche.