Fremover kan bilister aflevere deres bil til skrotning hos 65 synshaller landet over. Det skyldes en samarbejdsaftale mellem landets største bilsynskæde, Applus Bilsyn, og genvindingsvirksomheden Stena Recycling.
Aftalen skal gøre det markant lettere for bilejere at skrotte deres bil og samtidig sikre miljørigtig genanvendelse af minimum 95 procent af en bil, herunder især også vigtige metaller og komponenter, der kan indgå i nye biler, oplyser Stena Recycling.