23948sdkhjf

UGENS LEDER Kom nu - sæt reparationsgrænsen op

Hæv reparationsgrænsen; det vil afhjælpe problemet med mangel på salgsbiler, siger Motor-magasinets chefredaktør, Flemming Haslund, i ugens leder.

LEDER

MANGEL PÅ NYE biler, mangel på brugte biler, mangel på dele – og de dele, der trods alt kan skaffes, er steget voldsomt i pris. Det er den samlede autobranche i fire facts lige nu.

FORKLARINGEN GEMMER SIG først i coronapandemien og dernæst i krigen mod Ukraine. Begge dele er jo helt og aldeles ude af autobranchens hænder.

IKKE DESTO MINDRE er der en mulig her-og-nu-løsning: At reparationsgrænsen hæves med øjeblikkelig virkning. At give lov til at reparere skadede biler for et større beløb end de 75 procent af en tilsvarende bils øjeblikkelige værdi, ville give en betydelig mængde flere salgsbiler, fordi værkstederne i højere grad dermed får mulighed for mere genopbygning af skadede biler. Det vil betyde noget for klimaet og samtidig give mere arbejde til værkstederne - i stedet for, at den danske lovgivning supporterer bilfabrikkerne. Alle gode argumenter, som nu finder politisk bevågenhed. 

HVAD SÅ MED delene? Vil der ikke blive færre genbrugsdele, hvis der bliver færre totalskader, fordi reparationsgrænsen bliver sat op eller fjernet? Genbrugsdele er 'grønne' og ikke ramt af højere råstofpriser og kun i begrænset grad af høje omkostninger til transport. Samtidig er genbrugsdele en del af den grønne omstilling og begrænser CO2-udslip i forhold til produktion af nye dele.

Det giver håb om, at der kan findes politisk gennembrud for måske helt at fjerne reparationsgrænsen for især nyere biler

JO, LYDER SVARET - til en vis grad vil det berøre mængden af genbrugsdele. Men her kan autobranchen håbe på, at der på et tidspunkt bliver sat en politisk prop i eksporten af skadede biler til det ligeledes hungrende store europæiske marked.  

DET ER BARE afsted. Så politikere, hæv straks den øjeblikkelige reparationsgrænse til mere end de nuværende 75 procent. De samlede organisationer, der samler denne del af branchen, kan skubbe til politikerne. Og skub bare hårdt.  At der måske allerede er ved at være skabt politisk opbakning hertil viser Motor-magasinets rundspørge blandt en række politiske partier. Se ugens tema.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14