Fra at have været mest ambitiøs omkring selvkørende busser er det seks år gamle Semler-ejede selskab Holo A/S nu gået mere ind i fragt med droner og rådgivning om autonom teknologi.
Selskabet har hidtil opereret med 15 minibusser for at være blandt de første med selvkørende teknologi i Skandinavien. Men det har, paradoksalt nok, kostet dyrt på manpower, så derfor har Holo skåret ned fra tidligere 60 medarbejdere til nu 20 og bevæget sig mere væk fra operationel forretning. Det skriver mediet MobilityWatch.