- Jeg er glad for, at jeg sagde ja til at være med.
Sådan lyder det fra Albert Amholt, efter han deltog til DM i Skills i Høng i weekenden.
Han er udlært personvognmekaniker, og til daglig arbejder han hos J.P. Tamstorf Automobiler i Nykøbing Sjælland. I weekenden arbejdede han under noget anderledes forhold. For her stod han foran knap 70.000 besøgende og løste sine opgaver på tid.